Kategorier
Nyheder Toplønninger

Topchefernes lønninger stormer afsted

Fire danske topchefer tjente i 2021 mere end 100 gange de ansattes gennemsnitlige årsløn. I vores analyse for 2020-lønningerne gjaldt det kun tre topdirektører. Tager vi alle direktørerne i C25-indekset, tjente de i 2021 i gennemsnit 61 gange mere de ansatte. I 2020 var gennemsnittet 53 gange mere. Så over en bred kam løber topdirektørernes løn fra de ansatte. Og sådan har det været i flere år.

Investeringsbanken Carnegie lavede i 2020 en analyse af lønnen til topcheferne i de største danske børsnoterede selskaber i 2018. Her var indkomstforholdet mellem direktør og ansatte 45 gange, sammenlignet med 25 gange 5 år tidligere. Denne analyse viste desuden, at ratioen mellem chef og ansatte er langt større i Danmark end i de andre nordiske lande. Ratioen i f.eks. Sverige var under 30 og i alle øvrige nordiske lande har ratioen været nogenlunde uændret siden 2012.

Det er, som i tidligere år, Carlsbergs direktør, der har den højeste løn sammenlignet med de ansatte. I 2021 var lønnen 175 gange de ansattes. Lige efter følger Pandoras chef med 172, ISS med 124 og A.P. Møller med 104. Sagt på en anden måde: På tredjedagen i januar 2021 havde Carlsbergs chef tjent lige så meget som de ansatte i gennemsnit er et helt år om at tjene. Set under ét skulle cheferne i 2021 arbejde i 9,8 dage, for at tjene de ansattes gennemsnitsløn. I 2020 skulle de arbejde en hel dag mere for at nå op på de ansattes gennemsnitsløn.

Målt i kroner er medicinalsektoren i top: Lundbecks direktør fik i 2021 60,8 millioner kr., chefen for Novo Nordisk var lige efter med 58,3 millioner kr. I årsløn kom A.P. Møller-Mærsks chef ind på en tredjeplads med 46,8 millioner kr. Den samlede sum af indkomster for C25-selskabscheferne er steget med 18 % fra 2021 til 2022. Det er dog ikke alle topchefer, der får så store beløb eller stormer afsted. F.eks. chefen for den næststørste danske bank, Jyske Bank, har de sidste 5 år fået omkring 10 millioner kr. årligt i løn.

Kritiske Aktionærer har gennem årene rejst spørgsmålet om de høje lønninger på flere generalforsamlinger. Det samme har flere pensionskasser gjort, men udviklingen fortsætter. På den måde bidrager de store selskaberne til at øge uligheden i vores samfund, bl.a. fordi de høje lønniveauer hos direktørerne breder sig til de øvrige ledelseslag. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste i 2019, at mens topcheferne i de store danske virksomheder i gennemsnit tjente 5 gange de typiske medarbejderes løn i 1997, var den i 2017 vokset til 10 gange gennemsnittet. Tilsvarende viste Kraka med en undersøgelse i 2019, at direktørlønningerne i virksomheder med over 1.000 ansatte voksede fra en ratio på knap 8 i 2002 til en ratio på knap 22 i 2016. Undersøgelserne er forskellige men viser alle det samme: en kraftig stigning i direktørlønningerne sammenlignet med de ansattes løn.

Efter loven skal de store danske børsnoterede virksomheder årligt fremlægge en vederlagspolitik, hvoraf det fremgår, hvor meget direktøren tjener i forhold de ansattes gennemsnitlige lønninger. Der er dog visse muligheder i loven for at undlade en reel sammenligning. Nogle oplyser kun en sammenligning med moderselskabets ansatte eller grupper, der har en højere løn end gennemsnittet. Og f.eks. A.P. Møller Mærsk mener, der ikke er noget at sammenligne, fordi moderselskabet ikke har ansatte ud over direktionen. I alle de tilfælde, hvor der ikke er sammenlignet med alle selskabets ansatte, har vi beregnet tallet ud fra oplysninger i årsregnskabet. Ved små forskelle mellem vores beregning og selskabets, har vi brugt selskabets tal. Kilden til oplysningerne er de vederlagsrapporter alle C25-selskaberne offentliggør samt selskabernes årsregnskaber.

Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer.
Tlf. 61 62 39 42.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.